VILLY’S TØMRERFORRETNING UDFYLDER SKEMAER OG FOTODOKUMENTERER I ÉN ARBEJDSGANG MED IKONTROL

I Silkeborg, lidt uden for centrum af byen, ligger Villy’s Tømrerforretning. Virksomheden blev stiftet i 1972 og ejes i dag af Lars L. Nielsen. Virksomheden beskæftiger 12 mand og tilbyder alt inden for tømrer- og snedkerløsninger. Villy’s Tømrerforretning bruger iKontrols skemalicens i deres arbejde med kvalitetssikring og har været brugere af systemet i godt tre måneder. Vi fangede Lars på telefonen i bilen en dag på vej på arbejde og fik en snak med ham om, hvorfor Villy’s Tømrerforretning anvender iKontrol i deres arbejde med KS – og hvad deres oplevelse er af systemet godt tre måneder henne.

 

Hvorfor er digital kvalitetssikring relevant?

Tidligere var kvalitetssikringen sådan noget man gjorde, når man kom hjem på kontoret. Det blev nedprioriteret, for hvem læser egentlig alle de sider, og hvor skal de opbevares henne? Med det store fokus der er kommet i vores branche på kvalitetssikring, er det blevet en nødvendighed at stramme op. Og hvorfor så ikke gøre det på den nemmeste måde?

 

Med iKontrol kan vi tage fotodokumentation og udfylde skemaerne i samme arbejdsgang – når vi er ude ved kunden. Pt kører vi to sager, hvor vi anvender iKontrol. I et skolebyggeri og ved en udvidelse af en industribygning – og her har iKontrols modul til kontrolskemaer og tjeklister været yderst brugbart.

Hvad er den største styrke ved iKontrol?

Systemet fungerer upåklageligt, og det var let at sætte op. Vi skulle ikke bruge flere dages opsætning – tre timer og så var vi i gang. Desuden har vi anvendt jeres support, når vi har haft spørgsmål til systemet eller haft brug for hjælp til opsætning. I svarer hver gang og har hjulpet til løsning af vores udfordringer.

Samtidig er det et stort plus, at systemet er opsat til at trække rapporter, der kan afleveres til bygherre – ligesom man kan give ham gratis adgang til systemet, så han kan følge med undervejs.

Hvordan arbejdede I tidligere?

Vi tog mange billeder med digitalkamera og sad i flere timer ved skrivebordet efterfølgende. Det var unødig meget tid at bruge på dokumentation, som vi nu klarer digitalt, mens vi arbejder. Det sparer os for mange timers arbejde efter vi er færdig med opgaven ude ved kunden.

Hvorfor valgte I iKontrol?

Der findes flere udbydere af digital kvalitetssikring. Vi blev præsenteret for flere i forbindelse med en it-messe. Mange var alt for store og komplekse til vores behov. Vi var ude efter et overskueligt og brugervenligt system, og med en bruger på 199 kr. om måneden, fri support og ingen binding var det ikke svært at vælge.

Vil du anbefale det til nogen?

Det gør jeg hellere end gerne. Det er nemt at bruge, og vi er meget begejstrede for systemet.

Ring til os på 7060 6055, hvis du vil vide mere om vores løsning til Villy’s Tømrerforretning.

Logo på Villy's Tømrerforretning, der er kunde ved iKontrol

Lars L. Nielsen
Ejer, Villy’s Tømrerforretning