DOKUMENTER OG TEGNINGER

HER KAN DU LÆSE OM iKONTROLS MODUL TIL DOKUMENTER OG TEGNINGER

Understøttelse af BIPS og IKT

iKontrol understøtter BIPS standarder for mappestrukturer, hvilket gør det nemt for dig at oprette projekter med en struktur i overensstemmelse med BIPS.

 

iKontrol giver dig mulighed for at oprette din mappestruktur på et projekt i henhold til BIPS standarden. På denne måde slipper du for manuel oprettelse af strukturen, hvilket kan være en tidskrævende og langsommelig proces. En anden klar fordel er desuden, at du mindsker risikoen for fejl, idet du ikke skal oprette strukturen selv, men derimod vælger en foruddefineret standard.

 

iKontrol overholder desuden IKT standarden i henhold til dokumenter og tegninger. Systemet sikrer således sporbarhed, da du kan se revisioner af filer og tilgå oplysninger om, hvornår de er blevet rettet, læst mv. Endelig kan du importere store mængder af filer gennem upload af ZIP-filer. Dette gør det enkelt at overføre eksisterende projekter til iKontrol.

Push-beskeder

Med iKontrol kan du modtage push-beskeder på fil eller mappe-niveau. Det betyder, at du kan sætte iKontrol op til at udsende notifikationer til dine brugere, når der sker opdateringer eller ændringer i dine dokumenter eller tegninger.

 

Push-beskederne kan tilkobles specifikke dokumenter, tegninger eller hele mapper, og du kan opsætte en standard for, hvordan de skal vises i app’en. Med push-beskederne undgår du eksempelvis, at dine medarbejdere bygger efter forkerte tegninger eller ikke har adgang til de nyeste sikkerhedsbeskrivelser, når de er på farten.

 

Push-beskederne kan desuden anvendes ved opdateringer eller ændringer i opgaver og mangler. Læs mere om dette under vores moduler til henholdsvis opgavestyring og mangler og tilsyn.

dokument-modul fra iKontrol

Central styring af dokumenter

Har du, i forbindelse med dine projekter, brug for at kunne dele dokumenter eller tegninger med dine medarbejdere og samarbejdspartnere? Og ønsker du et system, der kan hjælpe dig med at styre, hvilke personer der kan se hvilke dokumenter? Så er iKontrols modul til dokumenter og tegninger løsningen for dig.

 

Med modulet kan du fra centralt hold styre alle dine dokumenter og tegninger og derved undgå, at dine medarbejdere arbejder ud fra dokumenter eller tegninger, der enten ikke er opdaterede eller er direkte forkerte.

 

Du kan nemlig gøre dokumenterne og tegningerne tilgængelige for de personer og persongrupper, som du ønsker. Adgangen kan styres fra projekt til projekt eller mere overordnet.

Få adgang til dine dokumenter og tegninger – også uden internet

Med iKontrol skal du ikke længere slæbe dine mapper og papirer rundt på byggeriet, da du og dine medarbejdere kan tilgå projektets dokumenter og tegninger fra mobil og tablet.

 

Dine medarbejdere har adgang til dokumenterne og tegningerne, uanset hvor de befinder sig – også steder uden internetforbindelse. Dine medarbejdere tilgår dokumenterne og tegningerne fra samme velkendte app, som de kvalitetssikrer i.

Åbn og rediger i dine Excel-dokumenter

Dine medarbejdere kan også åbne og redigere Excel-dokumenter direkte fra iKontrol-app’en på deres telefon / tablet. Denne funktion giver mulighed for, at dine medarbejdere eksempelvis kan udfylde avancerede Excel-dokumenter direkte fra marken.

 

Såfremt du vil vide mere om iKontrols modul til dokumenter og tegninger, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan også læse mere om vores andre moduler og få overblikket her.