iKontrol søger lige nu en all-round udvikler – Gerne med app-erfaring

Vores nye kollega skal indgå i vores udviklingsteam på samme fod som vores øvrige udviklere. Der vil være varierede opgaver hvor man kommer rundt om alle udviklingens facetter.

Vi leder efter en udvikler der både kan indgå i vores web-team (både frontend og backend kode) men som også kan være en del af vores app-team. App-erfaring er derfor at foretrække – men der vil ikke være tale om en fuld app-stilling.

App-udviklingen er med Xamarin og dermed C# som udviklingssprog, ligesom web-udviklingen som er med .NET og .NET core.

 

Opgaverne består primært i nedenstående:

 

  • Udvikling af vores web-backend (C#, HTML/CSS, TypeScript og VueJS)
  • Udvikling af vores app (C#, Xamarin)
  • Indgå i udviklingsteamet sammen med vores 5 andre udviklere

 

Som udvikler ved iKontrol får du:

  • Udfordrende og varierende opgaver
  • Gode kolleger i et ungt arbejdsmiljø med fart over feltet
  • Rammer der gør, at du kan udvikle dig professionelt og personligt og med god work life balance
  • En arbejdsplads der vægter det sociale højt

 

Lyder stillingen som noget for dig?

Er du interesseret og har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte vores udviklingschef, Benjamin Berndt på bmb@ikontrol.dk

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og C.V. til job@ikontrol.dk og mærke den “All-round udvikler” i emnefeltet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Praktisk info

Stilling:
All-round udvikler

Adresse:
Gunnar Clausens Vej 32D
8260 Viby J

Type:
Fuldtid

Spørgsmål til stilling:
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at høre mere, så kontakt udviklingschef Benjamin Berndt på mail bmb@ikontrol.dk

Opstartsdato
Hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler.

Søg stilling:
Send din ansøgning og C.V. til job@ikontrol.dk.

Skriv “All-round udvikler” i emnefeltet.

iKontrol som arbejdsplads

Kort om iKontrol
iKontrol startede i 2014 med at levere et system til kvalitetssikring og dokumentation. Med fokus på brugervenlighed og nem tilgang til den udførende del, blev iKontrol hurtigt det foretrukne redskab til kvalitetssikring.

I dag har iKontrol udviklet sig til at være en platform, der understøtter flere af byggeriets processer. Med blandt andet IT-værktøjer til aftalesedler og værktøjsstyring, arbejder vi konstant på at forbedre entreprenørens hverdag ved hjælp af brugervenlige digitale arbejdsgange. iKontrol er dermed deres hjælp til at skabe et bedre byggeri, hvor der er fokus på kvalitet og ikke besværlige arbejdsgange.

Hvorfor vælge iKontrol som arbejdsplads?
Vi er en mindre virksomhed med højt til loftet, hvor du som medarbejder har mulighed for at udvikle dig både professionelt og personligt og med god balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv.

Vi ønsker at have dig, som medarbejder, i centrum. Derfor tilbyder vi en sund hverdag med frugtordning, mulighed for at deltage i iKontrols løbeklub samt mulighed for at koble dig på vores madordning.

Hverdagen skal være sjovt for alle, og derfor kan du dagligt benytte “Klubben”, sammen med dine kolleger og I kan udfordre hinanden i bordtennis, bordfodbold og arkadespil.