Kribler det i fingrene på dig for at skrive gode og forståelige artikler, og kan du flytte dine artikler fra papir til website?

… Så er det netop dig vi mangler hos iKontrol.

Som Content Creator hos iKontrol får du ansvaret for at dine artikler også bliver set og læst. Udover at udforme og skrive artiklerne, vil du derfor også stå for at sætte det op på vores hjemmeside og sikre at de bliver set på diverse digitale platforme som eksempelvis Facebook, Linkedin, Google samt vores partner-sites. Du skal samtidig have en god forståelse for den tekniske analyse, så du hele tiden sikrer at dit materiale skaber besøgende og leads.

 

Derudover vil du også skulle hjælpe til med vores videoproduktion, hvor du både foran og bagved kameraet har en vigtig rolle i at sikre god og forståelig formidling til eventuelle kundecases, how-to videoer og værdiskabende løsningsbeskrivelser. Denne del vil du udføre i tæt samarbejde med vores dygtige grafiker som vil stå for redigering og endelig sammenklipning af materialet – det bliver selvfølgelig din opgave at sørge for videoerne bliver set.

 

Desuden vil du få en rolle i samarbejde med kundeservice, hvor du er med til at opbygge og videreudvikle e-learningsvideoer og onbording-materiale.

Vi tilbyder

…de allerbedste rammer der gør, at du kan udvikle dig professionelt og personligt og med god work life balance. Du vil få et solidt indblik i bygge- og anlægsbranchen og vil kunne sparre med vores mange dygtige kollegaer, også på tværs af huset.

Vi har et fantastisk sammenhold og en social hverdag, med mange grin og med lysten til en fokuseret indsats.

Vi tilbyder dig en sund hverdag for krop og sjæl, med frugtordning, frokostordning samt løbeklub. Herudover latter med kollegaerne over et spil bordtennis, bordfodbold, dart eller en omgang arkadespil.

Som Content Creator kan du forvente en alsidig hverdag

Det er vigtigt at du kan formidle og skabe letforståeligt indhold, som er målrettet vores målgruppe inden for byggebranchen. Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • Definere en content-marketingplan i samarbejde med vores kommercielle chef
  • Måle effekten af kampagnerne og løbende rette til, så vi sikrer en stærk tilstedeværelse
  • Stå for produktionen af indholdet og eksekveringen af den til diverse platforme
  • Sikre et stærkt automation setup på vores mailplatform
  • Udvikle værdiskabende materiale i form af e-bøger, guides og webinarer
  • Sikre godt video-materiale og stå for produktionen i samarbejde med vores grafiker
  • Optimere hjemmeside og artikler til søgemaskiner
  • Stå for kundecases og sikre at de gode historier fra vores kunder videreformidles via vores netværk

Hvad vi forventer af dig?

  • Du skal have stærke skriftlige evner
  • Kunne formidle tunge informationer i et letforståeligt sprog, som alle kan forstå
  • Kan formidle på engelsk på et højt niveau, både skrift og tale
  • Kendskab til Analytics, Google Ads og Facebook Business
  • Kendskab til WordPress
  • Forstå SEO og hvordan du bygger indhold til bedre placeringer på eksempelvis Google
  • Være udadvendt og klar på nye spændende udfordringer
  • Klar til at indgå i et stærkt marketingteam med godt samarbejde med resten af organisationen.

Lyder stillingen som noget for dig?

Er du interesseret og har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte vores kommercielle chef, Michael S. Clausen på msc@ikontrol.dk eller ring på +45 40 34 26 39.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og C.V. til job@ikontrol.dk og mærke den “Content Creator” i emnefeltet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Praktisk info

Stilling:
Content Creator

Adresse:
Gunnar Clausens Vej 32D
8260 Viby J

Type:
Fuldtid

Spørgsmål til stilling:

Er du interesseret og har spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte vores kommercielle chef, Michael S. Clausen på msc@ikontrol.dk eller ringe på +45 40 34 26 39.

Opstartsdato:
Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Søg stilling:
Send din ansøgning og C.V til job@ikontrol.dk.

Skriv “Content Creator” i emnefeltet.

iKontrol som arbejdsplads

Kort om iKontrol
iKontrol er en it- og softwarevirksomhed beliggende i Viby J. Vi udvikler og sælger et kvalitetssikringssystem henvendt bygge- og anlægsbranchen. Vi er pt. 20 medarbejdere, der alle ønsker at gøre en forskel i vores arbejde.

Vi er et ungt team med et stærkt drive, højt humør og smil på læben. Som arbejdsplads går vi meget op i at alle går glade på arbejde. Derfor er åbenhed, humor og sparring iblandt kolleger en vigtig del af hverdagen. Desuden har vi mange forskellige sociale aktiviteter, som du selvfølgelig bliver en del af.