iKontrol søger lige nu vores næste praktikant til foråret 2020

Søger du en praktikplads fyldt med udfordringer i en virksomhed med et stærkt socialt sammenhold? Og har du lyst til at bidrage til virksomhedens fortsatte vækst? Så skal du med på holdet hos iKontrol. Vi søger en praktikant som webudvikler med ASP.NET- eller C#-erfaring

Om iKontrol

iKontrol er en mindre it- og softwarevirksomhed beliggende i Viby J. Vi udvikler og sælger et kvalitetssikringssystem henvendt bygge- og servicebranchen. Vi er pt 17 medarbejdere, der alle ønsker at gøre en forskel i vores arbejde. Vi er et ungt team med et stærkt drive, højt humør og smil på læben.

Vi går ikke på arbejde blot for at få mad på bordet men ønsker alle at rykke virksomheden til det næste niveau. Det kræver, at vi alle bidrager hver dag – og det skal du også have lyst til. Vi håber også, at vores næste kollega har lyst til at indgå i vores sociale arrangementer såsom bordfodboldturneringer, vinsmagning, klatreture mv.

Det er afgørende for os, at alle går glade på arbejde. Derfor er åbenhed, humor og sparring kolleger imellem stærke værdier, vi sætter højt og alle efterlever i hverdagen.

Hvad kan du forvente?

Som praktikant vil du, i samarbejde med de øvrige fastansatte, stå for alment vedligehold og udvikling af funktioner i vores backend. Der er mulighed for at få større udviklingsopgaver over tid. For den rette kandidat vil der være mulighed for ansættelse efter endt praktik – så tøv ikke med at vise os, hvad du kan, da vi kan blive din næste arbejdsplads.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du har:

  • Erfaring med C#
  • Kendskab til ASP.NET Webforms
  • Evnen til at opbygge webdesign fra en designer vha. HTML og CSS
  • Erfaring med JavaScript (gerne JQuery) – er dog ikke et krav men vil være en klar fordel
  • Evnen til at sætte dig ind i et større IT-system
  • Eventuel praktisk erfaring fra en anden virksomhed
  • Lysten til at indgå i et ungt og uhøjtideligt miljø
  • Kvalitetssans og lysten til at lære

Vi tilbyder

Som praktikant ved iKontrol får du:

  • Udfordrende opgaver og masser af erfaring
  • Eventuel mulighed for at skrive din hovedopgave i samarbejde med os
  • Gode kolleger i et ungt arbejdsmiljø med fart over feltet
  • En arbejdsplads der vægter det sociale højt

Mulighed for fastansættelse efter endt praktik

Praktisk info

Stilling:
Praktikant som udvikler

Adresse:
Gunnar Clausens Vej 32D
8260 Viby J

Type:
Praktikplads

Spørgsmål til stilling:
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere så kontakt udviklingschef Benjamin Berndt på +45 5060 0555 eller send en mail til benjamin@ikontrol.dk.

Opstartsdato
Hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler.

Søg stilling:
Send din ansøgning og C.V. til job@ikontrol.dk. Skriv “Praktikplads: Udvikler” i emnefeltet.

iKontrol som arbejdsplads

Kort om iKontrol
iKontrol startede i 2014 med at levere et system til kvalitetssikring og dokumentation. Med fokus på brugervenlighed og nem tilgang til den udførende del, blev iKontrol hurtigt det foretrukne redskab til kvalitetssikring.

I dag har iKontrol udviklet sig til at være en platform, der understøtter flere af byggeriets processer. Med blandt andet IT-værktøjer til aftalesedler og værktøjsstyring, arbejder vi konstant på at forbedre entreprenørens hverdag ved hjælp af brugervenlige digitale arbejdsgange. iKontrol er dermed deres hjælp til at skabe et bedre byggeri, hvor der er fokus på kvalitet og ikke besværlige arbejdsgange.

Hvorfor få et job hos iKontrol?
Vi er en mindre virksomhed med højt til loftet, hvor du som medarbejder har mulighed for at udvikle dig både professionelt og personligt og med god balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv.

Vi ønsker at have dig, som medarbejder, i centrum. Derfor tilbyder vi en sund hverdag med frugtordning, mulighed for at deltage i iKontrols løbeklub samt mulighed for at koble dig på vores madordning. Sundhedsforsikring og pension er ligeledes noget du får som ansat hos iKontrol.

Hverdagen skal være sjovt for alle, og derfor kan du dagligt benytte “Klubben”, sammen med dine kolleger og I kan udfordre hinanden i bordtennis, bordfodbold og arkadespil.