Med over 2.000 medarbejdere og spidskompetencer inden for samtlige tekniske fagområder er Kemp og Lauritzen en af Danmarks største tekniske installationsvirksomheder. Virksomheden har stor fokus på sundhed, sikkerhed og godt arbejdsmiljø (HSE) hos medarbejderne på de mange byggepladser.

Kemp & Lauritzen anvender iKontrol til HSE

Kemp & Lauritzen har i flere år benyttet iKontrol som digitalt kvalitetssikringsinstrument med stor succes. Derfor var det oplagt at benytte iKontrol til også at understøtte arbejdet omkring HSE.

 

”Ofte bruger man én platform til at sikre kvalitet og en anden til at observere arbejdsmiljø og -sikkerhed. I infrastruktur i Kemp & Lauritzen har vi samlet Q og HSE ét sted i iKontrol. Med iKontrol har vi mulighed for at indsamle data for begge områder på samme platform. Dermed kan vi både kvalitetssikre og indsamle arbejdsmiljøobservationer på én og samme platform”, fortæller Signar Hammer, QHSE-specialist hos Kemp & Lauritzen.

null
Signar Hammer
Projektchef, Kemp & Lauritzen

”Arbejdet med at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø er god medarbejderpleje som gør at medarbejderne føler sig værdsatte”

Signar Hammer
Projektchef, Kemp & Lauritzen

Implementering af nye arbejdsgange var nem og hurtig

Det var især iKontrols brugervenlige app og det i forvejen stærke kendskab til iKontrol, som skabte en nem implementering af nye arbejdsgange i det daglige.

”Arbejdsværktøjerne og -metoderne er jo velkendte fra kvalitetssikringsdelen. Det er de samme procedurer og medarbejderne kender platformen. Det er nemt at registrere observationer og nærved hændelser når alle har en forståelse for systemet.

Samtidig benytter vi iKontrol til at lagre de dokumenter der er nødvendige på arbejdspladserne, f.eks. APV’er og kemikaliedatablade.”

Observationer og nærved hændelser

HSE-arbejdet handler om udarbejdelsen af faste procedurer og arbejdsmetoder med henblik på at sikre et godt, trygt og sundt arbejdsmiljø. De primære opgaver i det daglige hos Kemp & Lauritzen er løbende at registrere observationer og nærved hændelser på byggepladserne og registrere disse i iKontrol.

 

”Vi registrerer observationer og nærved hændelser. Det gør vi på den måde, at hver gang en medarbejder ser noget der kunne føre til problemer, registreres det i iKontrol. Der registrerer vi så kategorien, hvor stor risikoen er samt hvad medarbejderen gjorde for at forhindre hændelsen. Beskrivelsen suppleres også med billeddokumentation for at vise forholdene”, fortæller Signar Hammer.

null

Vidensdeling er vejen til et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø

Indsamlingen af data er kun første skridt til et bedre og mere sikkert arbejdsmiljø. Med iKontrol er al data tilgængeligt. Det er derfor nemt at skabe sig et samlet overblik over de områder der skal have ekstra fokus.

 

”Når vi så har indsamlet data om nærved hændelser og observationer bruger vi disse til at tage ved lære af. Når jeg laver et udtræk fra iKontrol-systemet kan jeg se hvordan observationerne fordeler sig, hvilke områder jeg skal være særligt opmærksom på og hvor vi kan forbedre os mest – på den måde bruger vi vores data til konstant forbedring af vores arbejdsmiljøarbejde.

 

Det er også meget vigtigt at skabe en god vidensdeling. Når vi er i stand til at advare hinanden, og er bevidste om sikkerheden, er vi også i stand til at kommunikere med hinanden om de udfordringer der er og stoppe usikre handlinger og ulykker. ”

Fordelene kan mærkes

Kemp & Lauritzen kan tydeligt mærke de fordele der er ved at arbejde med HSE – sygefraværet blandt medarbejderne er faldet, hvilket afspejles i arbejdsglæde og i kroner og ører.

 

”Vores LTIF-tal (Lost Time Injury Frequency) er faldet til nul og der er en større tryghed blandt medarbejderne. Samtidigt reduceres omkostninger til sygefravær gevaldigt”, fortæller Signar Hammer.

 

Med Kampagner som ”det er bedst når alle er her” samt ”stop op/og tænk” har man også haft succes hos Kemp & Lauritzen.

 

En reducering i sygefravær og større tryghed blandt medarbejdere gør arbejdet med HSE til en god investering for Kemp & Lauritzen, sygdom koster både økonomisk og psykisk på arbejdspladsen.

 

Signar Hammer slutter med at konkludere; ”Arbejdet med at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø er god medarbejderpleje som gør at medarbejderne føler sig værdsatte”.

”Vores LTIF-tal (Lost Time Injury Frequency) er faldet til nul og der er en større tryghed blandt medarbejderne. Samtidigt reduceres omkostninger til sygefravær gevaldigt”

Signar Hammer
Projektchef, Kemp & Lauritzen

Vil du høre mere om, hvordan du kan bruge iKontrol til HSE?

Vores rådgivere er klar til at tage en uforpligtende snak med dig, så tøv ikke om at kontakte os herunder.

+45 7060 5855

salg@ikontrol.dk

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.